Praktiske Gaver til Kvinden der Har Alt

Kender du det der med, at man tjekker sin kalender tidligt om morgenen, og pludseligt opdager, at kvinden i ens liv har fødselsdag? Jeg har altid været rigtigt dårlig til det der med specielle dage, og jeg ved knap nok hvilken dato vi har fra dag til dag. Derfor har jeg alt for ofte fundet mig i den situation, at jeg skal ud at købe en gave i sidste øjeblik.

Nogle mennesker kan jeg let finde udmærkede gaver til. Mine bedste venner kender jeg rigtigt godt, og jeg har en god idé om hvad de ville sætte pris på som gave. Selv hvis jeg rammer lidt ved siden af, eller bare ikke finder noget super spændende, så ved jeg, at de stadig sætter pris på tanken. Gaver til mine forældre er også nemme nok: her er det igen primært tanken der tæller, og jeg har trods alt mange års erfaringer at trække på.

Men min kone synes jeg nu altså kan være svær at købe en gave til. Jeg kender hende bedre end noget andet menneske her på jorden, men på en eller anden måde, gør det bare processen med at finde en gave endnu mere besværlig. Hver eneste dag lytter jeg nemlig til hende, og giver en hjælpende hånd med de ting, der umiddelbart holder hende tilbage. Hvis hendes bil larmer, så finder jeg tiden til at kigge på den og eventuelt fra den repareret. Hvis hun gør opmærksom på, at jeg igen har ødelagt stort set alle vinglassene, så går jeg ud og køber nogle nye. Jeg lader ikke rigtigt problemer vokse sig større: jeg kan godt lide at håndtere dem så snart jeg bliver opmærksom på dem.

Det betyder dog også, at jeg ikke rigtigt har nogle nemme gave-idéer. Ved at dække behovene løbende skyder jeg lidt mig selv i foden: nu kan ingen af de ting blive til en god gave. Så hvad giver man lige til en kvinde der har det hele?

Jeg tænkte rigtigt længe over det, og jeg konkluderede, at en praktisk gave måtte være vejen frem. Hun går ikke rigtigt med smykker, og romantiske middage med videre har vi med jævne mellemrum. Så hvad hvis jeg kunne se lidt ud i fremtiden, og forudsige et praktisk behov, som endnu ikke var løst?

Det var et problem jeg tænkte over sidst i sommeren, så det ville snart blive efterår. Hvad er der masser af om efteråret? Regn! Det siver typisk ned. Jeg gik ud i klædeskabet og så hvad min kone havde af regntøj. Hun havde en flot og moderne regnfrakke allerede. Men støvlerne så noget slidte ud!

Så jeg begyndte at lede efter gummistøvler til damer, og jeg fandt hurtigt et par, som jeg vidste hun ville elske. Ekspedienten i butikken pakkede dem pænt ind, og jeg formåede endnu engang at levere en god gave, selvom jeg var ude i sidste øjeblik!