Når man går op i tøj og mode, så bliver man helt naturligt til en form for ekspert indenfor området. Det er faktisk ikke noget der kun gælder, når vi taler mode. En ?ekspert? er nemlig bare en person, der ved mere om et emne, end det gennemsnitlige menneske gør. De fleste mennesker har et meget overfladisk forhold til mode, og det betyder, at du reelt kan klassificeres som en ?mode-ekspert? – i hvert fald for dem.

Vi mennesker er generelt dygtige til at genkende ekspertise i andre mennesker. Selv hvis du aldrig talte om mode med dine venner, så ville de hurtigt opdage, at du var erfaren på området. De ville kunne se det på den måde du klæder dig på, hvad du plejer at bruge din fritid på, og hvor selvsikker du lyder, når snakken går på tøj og lignende emner.

Når man bliver ?genkendt? som ekspert i mode, så kan man næsten ikke undgå, at venner og bekendte begynder at spørge én til råds. Selvom man ikke har en særligt stor interesse i mode, så ønsker man alligevel at klæde sig bare nogenlunde moderigtigt på. Alle ved at påklædning er vigtigt, da det danner en ramme for, hvordan vi opleves af andre mennesker. Folk kan altså sagtens gå rigtigt meget op i effekten af mode, selvom de ikke har følt en naturlig interesse for virkeligt at dykke ned i moden, og få en fyldestgørende forståelse for hvordan det hele hænger sammen. Det er grunden til, at de opsøger en ekspert: de håber at du kan hjælpe dem med at få de resultater de gerne vil have, fordi du allerede har lavet hjemmearbejdet for at forstå moden som fænomen.

Det er selvfølgeligt rart at kunne hjælpe ens venner. Men bare fordi man er ekspert i noget, betyder det ikke, at man helt automatisk er god til at konvertere ens ekspertise til praktisk hjælp. Hvordan hjælper man lige en ven med at købe en ny t-shirt eller et par lange bukser? Hvis man ikke griber det rigtigt an, så kan det let blive frustrerende for både dig, og for den person du forsøger at hjælpe.

Det første du skal vide er, at denne form for rådgivning er en aktivitet, der kræver at I begge to er engagerede. Rådgivning om mode er som en dans: hvis begge parter ikke arbejder aktivt hen imod målet, så kommer man ingen vegne. Hvis en person beder dig om hjælp, men er fuldstændigt passive eller ?ligeglade? når I er ude for at shoppe, så dur det ikke. Det er bedre bare at give op her, end at brænde helt ud. Du kan hjælpe folk med at forstå mode, men du kan ikke give dem mode ? du kan ikke have mode uden det subjektive og personlige element.

Den bedste måde at hjælpe dem på er altså ved at stille åbne og strategiske spørgsmål. Så vidt som muligt bør det være dem der vælger tøjet i sidste ende: du er der bare for at stille de rette spørgsmål, som kan guide deres overvejelser.