Vi ved alle sammen hvor vigtigt det er, at have en god kropsholdning i løbet af dagen. De fleste har nok oplevet hvad der sker, når de ikke sidder ordentligt foran computeren: de falder sammen, og kroppen begynder at udvikle alle mulige skavanker. Problemer med ryggen, nakken og skuldrene er så udbredte på landets arbejdspladser, at mange nærmest har stirret sig blinde på problemet. Når nok mennesker døjer med et problem, så holder det af en eller anden grund op med at blive betragtet som noget, der burde løses. Mange trækker bare på skuldrene og tænker, at rygproblemer nok bare er noget man må acceptere, hvis man har et stillesiddende arbejde på et kontor.

Men det er absolut ikke tilfældet! Det eneste du behøver at gøre er at sikre dig, at du har en god kropsholdning i løbet af din arbejdsdag. Det kræver noget træning og tilvænning, men det er virkeligt indsatsen værd. Ikke alene vil du kunne slippe for smerter og skader, der har det med at blive værre med tiden: der er også god chance for, at du vil opleve mere energi i løbet af dagen. Alle former for ubehag og smerte har det nemlig med at dræne vores energi, og det går ud over vores evne til at være til stedet både på arbejdet og i hjemmet.

Men hvordan kommer man så i gang med, at sikre at man har den korrekte kropsholdning? Der er mange måder at komme i gang, men jeg tror altid det er en god idé, at tage et lille men effektivt skridt til at starte med. Hvis du prøver at introducere 10 livsstilsændringer på én gang, så er der høj risiko for at du brænder ud og giver op. Tag derfor ét lille skridt imod en bedre kropsholdning, men sørg for at det er et skridt, der virkeligt gør en forskel.

Jeg læste for nyligt en holdningskorrigerende tøj anmeldelse og den overbeviste mig om, at holdningskorrigerende påklædning kunne være et rigtigt godt første skridt. Det kræver ikke en masse viljestyrke eller energi: du tager blot det holdningskorrigerende tøj på, og lader det påvirke måden du bruger din krop på. Det er let at gøre, og kan samtidig give dig gode resultater, som vil overbevise dig om, at det her er værd at arbejde på.

Når det er gjort, så kan du begynde at introducere én god vane ad gangen. Her vil jeg eksempelvis anbefale, at du rejser dig op og går lidt rundt hver halve time. Bare sæt en alarm og gør det til en vane at tage 20-30 skridt hver gang den ringer. Selv med korrekt kropsholdning er det nemlig ikke sundt at sidde i den samme position hele dagen. Hvis du rejser dig op regelmæssigt vil du sætte gang i blodomløbet og resten af kroppen.